Behandlingerne

 

Energibehandling:

Rigtig mange mennesker lever i en hverdag, hvor de mere overlever end lever!! Der er så mange derude, der oplever, at deres hverdag er fyldt med træthed og tristhed. Så mange går rundt med en træls følelse af, at de ikke slår til, eller at de burde gøre noget helt andet – men tør ikke eller orker ikke at ændre på det!

Og når du ikke ændrer på tingene, så du lever i overensstemmelse med det dit hjerte ønsker, så er det at livet bliver til ren overlevelse, og det er også her, der kan opstå ubalancer og sygdomme, fordi kroppen prøver at råbe dig op.

En energibehandling er en sammenblanding af alle de bedsste alternative behandlingsformer, jeg bruger teknikker indenfor zoneterapi, akupressur, kraniosakral terapi, EFT, cupping, meridianbanemassage, vejrtrækning, og bevægelse.

Jeg bruger rigtig meget min intuition til at sammensætte den perfekte behandling til dig, og sammen kommer vi ind til kernen af din problemstilling og hvad der kan hjælpe dig bedst muligt videre.

En behandling kan derfor se helt forskellig ud fra gang til gang, da det vil være forskelligt hvad den enkelte, kroppen og sindet har brug for. En energibehandling kan afhjælpe en lang række problemer, det kan f.eks være

  • Lændeproblemer
  • Spændingshovedpine
  • Søvnproblemer
  • Udbrændthed
  • Stress
  • Tristhed

En energibehandling vil efterlade dig med ro i krop og sind, og give dig fornyet mod på at møde verden og de udfordringer den indeholder. Livet handler ikke om, ikke at møde modstand, men at lære at tackle modstanden på den mest hensigtsmæssige måde. Samt at lære, at lytte til din krop, dit hjerte og finde modet til at turde leve det liv du ønsker.

Babybehandling:

En babybehandling varer ofte ikke mere end 30 min, da det er min erfaring, at det er det deres tålmodighed og system kan holde til.

Det er altid på babyens præmisser, da det er vigtigt det skal være en god oplevelse, en rolig og dejlig oplevelse. Jeg benytter mig til babyer meget af zoneterapi, akupressur og meridianbanemassage.

Forældrene vil altid få punkter og vejledning med hjem, så de kan fortsætte hjemme behandling., det er rigtig vigtigt for at opnå en varig balance.

  • Kolik
  • Eksem
  • Uro
  • Søvnproblemer
  • Mellemørebetændelse
  • Forkølelse

​Børnebehandlinger 4-18 år:

En behandling her varer også ca 30-45 min.

Jeg gør igen rigtig meget ud af at det skal være en god oplevelse for barnet, og har til de mindste legetøj og bamser der kan være med til at gøre det til en rar oplevelse. Nogle børn vil rigtig gerne snakke meget, andre er mere stille, og det er alt sammen helt okay. Igen er det vigtigste, at det er en rar oplevelse. Teknikkerne jeg bruger, er akupressur, zoneterapi, EFT og meridianbanemassage.

Typiske problemstillinger kan være:

  • Søvnproblemer
  • Uro
  • Angst
  • Manglende selvtillid
  • Maveproblemer

Cupping:

Cupping er en ældgammel teknik, der angiveligt er anvendt først af de gamle ægyptere.

Cupping er genial til f.eks anspændte muskler, da de suger affaldsstofferne ud af bindevævet. Så døjer du meget med f.eks spændingshovedpine eller nakkespændinger, kan cupping være rigtig godt.

Cupperne kan enten bruges til at massere med, eller man kan sætte dem på problemområderne og lade dem stå og arbejde. Det kan give meget røde mærker, men det forsvinder igen efter nogle dage.

EFT

EFT er en super effektiv teknik til at gå ind og forløse gamle stagnerede følelser og traumer der ikke længere gavner dig.

 

NADA behandling.

NADA er øreakupunktur givet udfra et system, de samme 5 nåle i hvert øre. NADA hjælper folk i balance, og er et fantastisk supplement til anden behandling.

ADHD ramte, deprimerede, stressramte mennesker eller mennesker, der bare ønsker et pusterum eller er i udvikling med sig selv, vil have gavn af NADA, da det støtter op om igangværende proces.

NADA kan hjælpe ved:

  • Stress
  • Eksamensangst
  • Hovedpine
  • Søvnproblemer
  • Angst, uro og bekymring
  • Regulere puls og blodtryk

Børn må fra NADA fra de er 7 år, jeg oplever at mange børn er bange for nålene og i de tilfælde kan der i stedet for sættes magnetkugler på ørene.